FORSIDEN      manfrotto    filmproduktion        KONTAKT



Manfrotto MVTTWINMC

Stativet klarer både
100 og 75 mm hoveder
Manfrotto havde kun en enkelt nyhed på årets IBC udstilling i Amsterdam, og den lignede noget vi har set før. Men der er alligevel godt og spændende nyt – bortset fra navnet...

Manfrotto nyheden, i ental, var en længe ventet kulfibervariant af de velkendte 546/545 Twin Leg videoben. Der er tale om et, ifølge de Italienske repræsentanter på IBC-standen, helt re-designet videostativ – til trods for at det ligner de eksisterende aluminiumsstativer, som har været må markedet de seneste 10 år, til forveksling.

Nuvel, der var dog en del "usynlige" ændringer at spotte:

  • Carbon rør. Kulfiber giver en række fordele, vægtmæssigt og ikke mindst i koldt vejr, hvor det er behageligere at holde på.
  • Nye og andre fittings på bagsiden af benene, samt under topsamlingen.
  • Ny kraftig mid-level-spreader.

    Om det er disse få nye ingredienser, der gør at stativet føles klippe stabilt, det er et godt spørgsmål. Men det er ikke desto mindre tilfældet.

    Det nye stativ er født udelukkende med 100 mm skål, men der inkluderes en 75 mm adapterring, så det også kan bruges til 75 mm hoveder. Den nye kraftige mid-level-spreader er ikke kompatibel med de gamle 546/545 videoben. Ground-spreaderen/gulvtrekanten – kært barn har mange navne – er dog den samme 165MW



  • Manfrottos nye kulfiberstativ er udstyret med en 100 mm skål. Men der medfølger en 75 mm adapterring, så benene også kan bruges med 75 mm hoveder.

     

    Stativet fås i to versioner med henholdsvis mid-level-spreader og ground-spreader. Det to stativer har fået typebetegnelserne MVTTWINMC og MVTTWINGC.


      


    De svære navne

    Manfrotto har tidligere holdt sig til trecifrede artikelnumre, når de skulle navngive produkterne, og disse numre har været relativt lette at huske. Men numrene går en krank skæbne i møde, for nu satser Manfrotto i stedet på ganske lange bogstavkombinationer. Det gælder også det nye carbon videostativ, som findes i to versioner med henholdsvis mid-level- eller ground-spreader. De har fået følgende navne:

    MVTTWINMC – oversættes til, Manfrotto Video Tripod TWIN (for bentypen) plus M for mid-level-spreader og C for Carbon

    MVTTWINGC – Ja gæt selv..

    Priserne kommer til at ligge tæt på de nuværende alu-versioner. Regn med ca 5.200 kroner ex moms.


       

     ____________________________________________________________________________________________________           
    Boomerang ApS v/ Frank Paulsen
    Skovalléen 39 2880 Bagsværd
    Tlf: 40501635   info@boomerang.dk